Så blev det igen november, det er vådt, koldt og mørkt derude lige nu. For manges vedkommende har det også været et efterår af den slags hvor mørket og manglen på farbare veje indeni var det der satte dagsordenen. 

Vi er virkelig blevet ført vidt omkring, og hvis der var noget, vi skulle have set på, så kom det frem. MED STORE BOGSTAVER, så vi kunne se at vi ikke kunne krybe udenom. 

Der har været udluftning i alle lagene indeni, så gamle nullermænd kom frem i lyset og kunne få fri. Jeg tror aldrig jeg har oplevet en periode, hvor mennesker i min klinik og på mine kurser fik ryddet så meget og effektivt op som i dette efterår. 

Til gengæld er vi kommet styrket ud af denne periode, og nu er der igen lys forude. Der er i den grad lagt op til at vi hver især kan komme videre i et tempo, der passer bedre til vores temperament igen. Jeg glæder mig til at mærke december energien og se hvor den fører os hen. 

Her på siden /bloggen, vil der komme løbende opdateringer, så der er nyt at hente flere gange om ugen. 

Kærlig hilsen Hanne